Skip to content

Automize søger en onsite IT supporter til Aarhus

Automize er i en rivende udvikling og har dermed et behov for at styrke organisationen med en dygtig IT supporter.  

Dine ansvarsområder:

Dit primære ansvarsområde bliver at yde 1. level IT support til de interne brugere i Norlys og Automize´s øvrige kunder.  

Du kommer til at supportere en bred brugergruppe i hele vores forretning – lige fra en af vores kørende teknikere, en kollega i vores kundecenter, en HR medarbejder eller en kollega i administrationen. Uanset hvem der henvender sig, sætter vi altid en ære i at yde fremragende support, og det betyder meget for os, at alle bliver mødt med indlevelse og forståelse.  


Du vil møde følgende opgaver:  
 

  • walk-in support af vores brugere 
  • behandle problemstillinger på Windows 10 og macOS 
  • support af fysiske mødelokaler, såvel som Teams, Cisco telefoni og Puzzel telefoni 
  • support af Microsoft 365, herunder Outlook og Exchange 
  • håndtering af hardware bestillinger og klargøring af bl.a. PC 
  • support af smartphones - primært iOS og Android  
  • support af Citrix-relaterede problemer 
  • opdatere vores vidensdatabase 
  • sagshåndtering i ServiceNow 

Hvordan vil din dagligdag se ud? 

Du kommer til at indgå i et ungt team, i positiv udvikling, med 22 kollegaer, der alle primært arbejder med 1st level support. Du kommer til at have fokus på support, hvor brugerne møder fysisk op.  

Der er et stærkt sammenhold i teamet, og vi samarbejder på tværs og hjælper hinanden med at lykkes med alle de mange forskellige opgaver i hverdagen. Teamet er fysisk spredt over Silkeborg, Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Kolding.  

Den ideelle kandidat vil have:

  • Du har en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller har flere års erfaring med support. 
  • Du har erfaring med support af Office-produkter, Windows, macOS, brugeradministration og teknik relateret til arbejdspladser.  
  • Du har gerne arbejdet med Active Directory, Azure, Citrix, System Center Configuration Manager (SCCM), SharePoint  
  • Har kendskab til ITIL.  
  • Vi forventer, at du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.  
  • Du meget gerne have evner inden for Powershell og lyst til udvikle dine evner på dette felt 
  • Du er løsningsorienteret, vedholdende og har en pragmatisk tilgang til dine opgaver  

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor du er i centrum, vi arbejder meget med trivsel og meningsfuldhed i jobbet  
  • Attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer og erfaring   
  • Et job, hvor du kan udvikle dig fagligt og menneskeligt  
  • Personalegoder – Pension, betalt sundhedsforsikring, frokost ordning, TV-pakker, sundhedsordning samt sociale og faglige arrangementer.  

Arbejdssted

Du vil langt hovedparten af tiden være på vores kundes lokation i Tranbjerg, men vil også kunne forvente tilstedeværelse på andre lokationer. Derudover skal du forvente enkelte dage på vores lokation på Hermodsvej i Aabyhøj, så du bliver integreret med resten af teamet, og indgår i vores sammenhold og kultur.  

Du kan læse mere om os og hvad vi laver på automize.com.

Automize er i en rivende udvikling. Vi er en del af NORLYS, der er Danmarks største energi- og telekoncern. Du træder således ind i en meget dynamisk virksomhed, der er en del af et stort og fremadstormende fællesskab.

Skal du med i teamet?

Hvis du er interesseret i jobbet og kan se dig selv som en del af en  dynamisk organisation med fart på, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Send din ansøgning til job@automize.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager for Servicedesken, Claus Siim Johnsted via csi@automize.dk
eller på
telefon  +45 20 63 85 91

 
Ansøgningsfrist

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Automize blev grundlagt i 2015 og er tre gange siden blevet kåret som Gazellevirksomhed. Det går med andre ord rigtig godt og rigtig stærkt. Vi er en it-virksomhed, der digitaliserer, optimerer og automatiserer forretningsprocesser, ligesom vi tilbyder effektiv drift af virksomheders IT. I efteråret 2022 kom Norlys ombord som medejer af virksomheden, og hele Norlys IT-support overgik i den forbindelse til Automize. Vi er derfor midt i en spændende proces med at forene to virksomheders DNA og skabe det bedste udgangspunkt for endnu flere gazeller.