Skip to content

Automize søger nye IT supportere til Aarhus

Har du lyst til at arbejde dedikeret med IT support og sætter du en ære i at yde verdensklasse service? Er du løsningsorienteret og arbejder du naturligt med struktureret fejlsøgning? Er du en frisk holdspiller, som gerne tager initiativ og ansvar i hverdagen? Så er du måske vores nye medarbejder.

Vi står klar til at byde dig velkommen

Automize er i en rivende udvikling hvor nye kunder og nye opgaver løbende kommer til. Vi er en del af NORLYS, der er Danmarks største energi- og telekoncern. Du træder således ind i en meget dynamisk virksomhed, der er en del af et stort og fremadstormende fællesskab.

Ud over dit nærmeste team, som består af 13 medarbejdere, bliver du også en del af Support Services som består af Onsite Support, User Administration og Situation Management.

Vi samarbejder på tværs og hjælper hinanden med at lykkes med alle de mange forskellige opgaver i hverdagen.

Fællesskab, tillid og ansvar, krydret med god kemi og godt humør, er værdier vi vægter højt i teamet. Du vil komme til et energisk og humørfyldt team af imødekommende og dygtige kolleger der er mere end klar til at tage godt imod dig.

Hvordan ser din dagligdag ud

Dit primære ansvarsområde bliver at yde 1. level IT support til vores kunder. Du kommer til at supportere en bred brugergruppe – lige fra kørende teknikere, kundecentermedarbejdere til almindelige kontobrugere. Uanset hvem der henvender sig, sætter vi altid en ære i at yde fremragende support, og det betyder meget for os, at alle bliver mødt med indlevelse og forståelse.

Du vil møde følgende opgaver:  

  • SPOC (Single point of contact) og visitation
  • Sagshåndtering og knowledge management via ServiceNow
  • Telefoni- og walk-in support af vores brugere
  • Tidsbegrænsede konsulentopgaver
  • Support og fejlsøgning af Microsoft 365 og Windows 11
  • Hardware håndtering herunder bestillinger og klargøring
  • Support af Citrix-relaterede udfordringer
  • Azure og Active Directory håndtering
  • Support af fysiske mødelokaler samt forskellige typer af IT udstyr og tilbehør
  • Support af kundernes systemer fx Puzzel telefoni, D365FO, teams, Gluu, sharepoint, m.m.

Ud over den daglige drift vil der opstå muligheder hvor du kan blive sendt ud på spændende tidsbegrænsede konsulentopgaver hos nye eller eksisterende kunder.

Den ideelle kandidat kan nikke genkendende til nedenstående 

  • Du har en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller har flere års erfaring med support
  • Du har erfaring med support gerne af Office-produkter, Windows, macOS, brugeradministration og teknik som er relateret til arbejdspladser
  • Du har arbejdet med Active Directory, Azure, Citrix, System Center Configuration Manager (SCCM), SharePoint og ServiceNow
  • Har kendskab til ITIL
  • Vi forventer, at du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Du må meget gerne have evner inden for Powershell og lyst til udvikle dine evner på dette felt
  • Du er løsningsorienteret, vedholdende og har en pragmatisk tilgang til dine opgaver  
  • Du er forandringsparat og ikke bange for nye opgaver

Vi tilbyder:

  • En kultur hvor der er højt til loftet og hvor vi efterlever Automize værdierne: Teamwork, Grow together og Fail and Learn
  • En arbejdsplads hvor du er i centrum og hvor der er fokus på trivsel
  • Attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer og erfaring
  • Personalegoder – Pension, betalt sundhedsforsikring, frokost ordning, TV-pakker, medarbejderbredbånd samt sociale og faglige arrangementer og meget andet

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig hvor du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med din nye rolle og opgaverne. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Arbejdssted:

Århus.

Læs mere om Automize.

Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende. Jobannoncen tages ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Kontakt:

Send din ansøgning til job@automize.dk. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Louise Nygaard Poulsen via lpo@automize.dk.  eller telefon 22 82 04 13 

Kontakt

Tag fat i os

Udfyld formularen, og lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan løse dine udfordringer.